
Rettighedsalliancen og Foreningen af Danske Videodistributører (FDV) har begge opsagt og ophævet aftaler med advokathuset Johan Schlüter, skriver Finans.
Det sker som en konsekvens af advokathusets rolle i sagen om påstået snyd for millioner med Producentforenings rettighedsmidler.
"Vi kan ikke have et samarbejde med et advokatfirma, hvor denne situation er opstået," siger Paw Borregaard, kommerciel direktør i Nordisk Film og formand for FDV, til Finans.
Ifølge Finans måtte stifter af advokathuset Johan Schlüter allerede forlade betstyrelsen i Copydan i april som en konsekvens af sagen. Medejer af Johan Schlüter Advokatfirma, Lars Halgreen, siger til Finans, at han ikke har indtryk af, at en "faneflugt" blandt kunderne er i gang.