Stofa udnævner nye direktører

Nuværende indholdsdirektør skal fremover være strategisk udviklingsdirektør. Samtidig udnævner distributøren ny storkundedirektør.

Tv-distributøren Stofa foretager en rokade i ledelsen.

Kim Falkenhard, som siden 2012  har været salgs og indholdsdirektør, skal fremover være strategisk udviklingsdirektør. Hans opgave bliver, at drive Stofas strategiske forretningsudvikling og udnytte Stofas strategiskes råderum i markedet.

Derudover har Stofa udnævnt Sune Nabe Frederiksen som storkundedirektør. Her får han ansvaret for Stofa Erhverv og salget til og relationerne med antenneforeninger og boligforeninger. Derudover skal han også stå for Stofas programindkøb og forhandlinger med tv-rettighedshavere, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Stofas forretningspotentiale er i dag stærkere end nogensinde. Vi har gode og lange samarbejdsrelationer med mange antenne- og boligforeninger og har fået etableret en erhvervsforretning med kunder som Danfoss, Lego og Arla," udtaler Sune Nabe Frederiksen og tilføjer:

"Med den nye organisation målretter vi vores fokus endnu mere mod stærke og langsigtede forretningsrelationer med fokus på vores store kunders behov."

Sune Nabe Frederiksen kom til Stofa i 2014, først som kosulent og senest som direktør for Stofa Erhverv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også