Sportschef skifter til TV 2

TV 2 vil sende flere kampe fra den danske håndboldliga og udvider kontrakten med kommentator Bent Nyegaard.
Foto: CLAUS BONNERUP/POLFOTO
Foto: CLAUS BONNERUP/POLFOTO

Håndboldkommentator og sportchef i HC Odense, Bent Nyegaard, stopper klubarbejdet helt til fordel for et fuldtidsjob på TV 2 Sport. Det fremgår af TV 2 Kommunikations nyhedsbrev.

TV 2 Sport går fra tre-fire ugentlige kampe fra den danske håndboldliga til fem ugentlige, når den nye sæson går i gang. Derfor har den unge kanal fornyet og udvidet kontrakten med håndboldkommentatoren, der hidtil har delt sin arbejdstid mellem TV 2 Sport og HC Odense.

"Jeg synes, at Bent Nyegaard er en meget markant håndboldekspert, så jeg er glad for, at det er lykkedes os at forlænge og endda forøge aftalen med ham. Bent Nyegaard er altid ærlig og altid tydelig. Han tør mene noget, selv om det ikke er populært, og det er en stor kvalitet hos en ekspert," siger chefredaktør John Jäger fra TV 2 Sport.

TV 2 Sport åbnede 9. januar og har satset stærkt på dansk håndbold som en af stationens mærkevarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu