TV 2-chef forsvarer fjernet Løkke-spørgsmål

Lars Løkke Rasmussen (V) ville ikke udspørges om sin troværdighed i interview med TV 2 News, og sådan blev det. TV 2 News' chefredaktør forsvarer beslutningen.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen | Foto: Philip Davali/Polfoto
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen | Foto: Philip Davali/Polfoto

Forud for et interview på TV 2 News onsdag så Lars Løkke Rasmussen nødigt, at han blev spurgt til sin troværdighed. Partiformanden fik sin vilje. TV News' chefredaktør, Mette Østergaard, forsvarer over for Ekstra Bladet beslutningen om ikke at spørge til netop det emne.

"Der opstår et tvivlsspørgsmål om rammen for interviewet med Lars Løkke Rasmussen og den aftale, der er indgået om interviewet. Det er ikke noget med, at vi lader politikere redigere vores udsendelser," siger Mette Østergaard til Ekstra Bladet.

I det pågældende program "Krydsild" svarer politikerne på spørgsmål fra seerne, men lige præcis spørgsmål om Lars Løkke Rasmussens troværdighed blev siet fra. Ifølge Mette Østergaard skyldes beslutningen bl.a., at Lars Løkke Rasmussen var en halv time forsinket til interviewet.

Afviser påstand om aftale

I en intern TV 2-mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, afviser journalisten, der forberedte interviewet med Venstres formand, også, at der var nogen aftale om at vige uden om spørgsmålet om Løkkes troværdighed.

"Jeg har ALDRIG og kunne ALDRIG DRØMME OM at indgå forhåndsaftaler med politikere om, hvad de kan blive spurgt til. Det er i min verden Venstre, der med held skaber tvivl om, hvorvidt der er en aftale og om, hvor specifik den er," står der ifølge Ekstra Bladet i mailen fra den pågældende journalist.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også