De nordiske kulturministre har i en fælles erklæring givet hinanden håndslag på at arbejde for, at public service-medierne i Norden i et digitalt medielandskab fortsat skal understøtte den demokratiske debat og sikre et uafhængigt nyhedsudbud.

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker efter en fælles nordisk temadrøftelse om public service i anledning af Nordisk Ministerråds møde i Thorshavn den 12.-13. maj, hvor repræsentanter fra de nordiske public service-institutioner også deltog.

Kernen er, at hele opgaven og rollen for public service-medier udfordres af digitaliseringen:

"Digitaliseringen af medieområdet medfører, at flere og flere borgere i fremtiden selv vil vælge on demand, hvilken type programmer og indhold de vil se og høre. Det stiller grundlæggende spørgsmål til de nordiske public service-mediers formål, rolle og virkemåde i de kommende år. Det er spørgsmål, som det danske formandskab har ønsket at sætte på dagsordenen i Nordisk Ministerråd" hedder det i erklæringen fra ministrene.

Det gælder særligt i forhold til børn og unge, som udgør den fælles fremtid, understreger man.

Hæsblæsende udvikling

”Den nordiske public service-model er unik. Den skal vi udvikle og samtidig værne om midt i den hæsblæsende digitale udvikling. Her er det vigtigt, at vi i Norden samarbejder om at sikre, at nordiske borgere får et uafhængigt nyhedsudbud og et bredt udbud af originalt, udfordrende og vedkommende public service-indhold af høj kvalitet, der afspejler de enkelte nordiske landes kulturelle og samfundsmæssige værdier,” siger kulturminister Marianne Jelved, der er formand for Nordisk Ministerråd.

Ministrene vil fortsætte dialogen både om de nordiske public service-mediers rolle i den digitale medievirkelighed og om reguleringen af dem.

Dansk public service-udvalg

I 2014 oprettede de danske mediepolitikere et særligt fagudvalg med Connie Hedegaard for bordenden, der over toethalvt år skal forsøge at definere rollen for DR og anden public service i en fremtidig medieverden.

Udvalget skal tage bestik af de udfordringer, som det fireårige medieforlig ikke kunne; det gælder den stigende mediefragmentering, internationalisering og ikke mindst en hastig teknologisk medieudvikling, der ændrer alle spilleregler - herunder mediebrugernes adgang og adfærd.

De faktorer  kan - i yderste konsekvens - gøre det sværere for DR at leve op til §10 i Radio- og Fjernsyns lovgivningen, der siger, at den samlede public service virksomhed via fjernsyn, radio og internet skal sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer, hedder det.

Alle bliver hørt om public service-fremtid

Udvalg skal definere DR's strategi