
F.C. København og TV3 Sport indgår i dag et kommercielt samarbejde om udvikling af klubkanalen 'FCK TV'.
Samarbejde mellem klubben og TV3 Sport indebærer, at F.C. København er afsender af indholdet, mens TV3 Sport dels står for udviklingen af tekniske produktion samt distribution og salg omkring FCK TV.
F.C. Københavns administrerende direktør Anders Hørsholt ser i en pressemeddelelse frem til at kunne tilbyde klubbens fans et bedre tv-produkt, der sender i flere timer og også kan vise live tv.
Dialog med andre klubber
Sportschef Peter Nørrelund fra TV3 Sport understreger i meddelelsen, at der er armslængde mellem TV3 Sports redaktion og F.C. Københavns egen redaktion, og at det alene er F.C. København, der producerer klub-tv, mens TV3 Sport distribuerer det.
"Der er heldigvis masser af interesse omkring Superligaen, men med denne form for klub-tv, som F.C. København nu lancerer, kan vi booste interessen yderligere, og vi er i dialog med andre klubber om noget tilsvarende", siger TV3s sportschef Peter Nørrelund.
Blandt de nye initiativer på FCK TV er blandt andet en række unikke live-produkter, som produceres af F.C. Københavns egne journalister, og som bliver distribueret via klubbens hjemmeside samt via TV3sport.dk og via eb.dk qua TV3 Sports samarbejde med Ekstra Bladet.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.