Tidl. DR-direktør: Eurovision tv-show var urimeligt dyrt

DR kunne uden problemer have produceret Eurovision for ca. 50 mio. kr., frem for de ca. 200 mio. kr, som tv-showet kostede, vurderer tidligere tv-direktør og EBU-chef Bjørn Erichsen.
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO

DR kunne have produceret Eurovision i maj for ca. 50 mio. kr., frem for de næsten 200 mio. kr., selve grandprix tv-showet i B&W-hallerne kostede, skriver Politiken.

Det skønner tidligere tv-direktør i DR, Bjørn Erichsen, der også fra 2002 til 2010 var ansvarlig for Eurovision i den europæiske public service organisation European Broadcasting Union, EBU.

"Man kunne have lavet det for 50 mio. kr. Man kunne have lagt showet et sted som Forum i København og sagt, at der skulle skabes et unikt, overraskende og anderledes show inden for den ramme, siger Bjørn Erichsen til Politiken.

Han siger videre, at EBU ikke kræver, at Eurovision i dag skal være et helt exceptionelt dyrt tv-show.

Ambitioner løb af med DR

Bjørn Erichsen mener, at de store omkostninger primært skyldes DR’s egne ambitioner. EBU’s krav til akustik og loftshøjde og andre faciliteter kan indfris mange steder, siger Bjørn Erichsen til Politiken.

Pernille Gaardbo, DR-chef for Eurovision 2014, står gerne ved, at DR havde høje ambitioner for tv-showet.

Hun kalder showet OL inden for musik og underholdning, men afviser, at budgettet skulle have været ekstraordinært højt. Eurovisions-tv-showet i både Aserbajdsjan, Düsseldorf og Moskva var dyrere end i København, påpeger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også