TV 2 og DR satser på second screening

To nye underholdningsprogrammer på TV 2 Zulu og DR1 vil involvere seerne via mobilen.
Sune Roland | Foto: TV 2
Sune Roland | Foto: TV 2

"Den hidtil mest ambitiøse second-screening-satsning i Danmark".

Sådan kalder Sune Roland, chef for TV 2 Networks, i dagens Berlingske, TV 2 Zulus nye underholdningsprogram 'Zulu BFF', der har premiere på søndag.

Programmet er ikke kun er et tv-program, men også et digitalt univers, hvor seerne via en app kan gå ind og se bag-kulisserne optagelser og spil. Det skal være med til at involvere og fastholde seerne, så de ikke fristes af andre ting på den mobil, flere og flere har i hånden, mens de ser tv.

"Faktisk satser vi så meget på denne type programmer, at vi ikke længere kalder vores publikum for seere, men brugere," siger Sune Roland til Berlingske.

Undersøgelser, som TV 2 har foretaget, siger, at næsten tre ud af fire - "op mod 70 pct." - af tv-seerne i dag har deres mobil eller tablet ved hånden, mens de har fjernsynet kørende.

Også i DR er man på vej med programmer, der tænker i brugerinvolvering og "second screening". Det gælder DR1's nye fredagsunderholdning 'Versus', der har premiere i aften, hvor får seerne får mulighed for at gætte med, og senere klassikeren 'Hammerslag', hvor seerne også fremover kan gætte med på huspriserne, skriver avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også