MediaWatch

TV3 går all in hos Boxer TV

TV3-gruppens næststørste kanalbrand, TV3+, der især har sport på programmet, får nu også plads i Boxers tv-pakker.

MTG TV A/S og Boxer TV A/B har netop indgået en aftale om, at TV3+ vil blive tilgængelig for Boxers kunder pr. 1. juli i Danmark. Boxer-kunderne har allerede adgang til TV3, TV3 Puls og TV3 Sport1.

Boxer TV's distribution tæller i alt ca. 350.000 husstande, men TV3+ får kun plads i to pakker - den store ‘Max’ pakke og ‘Flex8’ pakken.

Et estimat lyder, at TV3+ måske kan vinde 50.000 nye husstande på øvelsen.

”Mange danskere får deres tv-kanaler gennem Boxer. Og de har taget flot imod TV3, TV3 Puls og TV3 Sport 1, så det glæder os, at de nu også får mulighed for at se alle de programmer, TV3+ har at byde på”, siger TV3's adm. direktør Kim Poder i en meddelelse.

Boxer: Vi har savnet sporten

Programfladen på TV3+, der blev lanceret i 1996, er i grove træk lige dele sport og Hollywood-fiktion.

På sin vis er kanalen MTG’s hoved-sportskanal med fuld dækning af Champions League, Superliga, Premier League og Formel 1.

Boxer forventer ikke direkte, at nye kunder strømmer til med TV3+ på menuen,  men det skader næppe kundeloyaliteten at kunne styrke sit udbud af sport:

"TV3+ er en kanal, vi har savnet i vores udbud. Nu kan Boxers seere se Kevin Magnussen i Formel 1, alle Superligakampe og alle Champions League kampene. Så primært for den sportsinteresserede del af vores kunder, vil det være en vigtig udvidelse af vores udbud,” siger direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Illustreret Videnskab hentede ny chefredaktør med fortid på B.T., Sam Productions meldte om sikker sejlads gennem 2021, inden modvind ramte i 2022, og rundspørge viste begrænset vilje til at betale for podcasts. Dét og meget mere kan du blive klogere på i denne uges overflyvning over mediebranchen.

Flertal vil af med spilreklamer

Et flertal af den danske befolkning mener, at spilreklamer bør forbydes. Det viser en meningsmåling, som Jyllands-Posten har fået lavet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs