Ny vært på Go' Aften Danmark har B&U-rødder

TV 2 har fundet ny makker-vært til Michèle Bellaiche på Go' aften, der går i luften mandag med nyt og "sundere" koncept.  

Når 'Go' aften Danmark' sender igen fra på mandag efter at have hold pause på grund af EM-håndbold, bliver det med ny mandlig vært og et koncept, der i højere grad skal sætte fokus på sundhed, familieliv, kost og motion.

Det skriver TV 2's Tvtid.dk.

Både Cecilie Frkjær og Michèle Bellaiche får ny medvært. Cecilie Frøkjær får selskab af Steen Langeberg, der hidtil har kunnet ses i TV 2-programmet Go' Appetit, der sendes lidt før Go' Aften.

Michèle Bellaiche får ny fast makker i Nicolai Hansson, der har rødder i DR's børne- og ungdomsafdeling, hvor han bl.a. har været vært for programmet 'Sommer Summarum' i 2005 og 2006. Han har senet været tilknyttet produktionsselskabet STV og bl.a. været redaktør på Danmarksindsamlingen på DR1.

De fire værter står på skift i spidsen for Go' Appetit og Go' Aften vil altså samtidig bruge mere indholdskrudt på opskriften på det gode, sunde liv.

"Vi tænker sundhed i bred forstand – "sundhed og det, der ligner" – og vi skal give seerne nogle vitaminer, som de kan benytte i deres eget liv. I et af de første programmer sætter vi fokus på, hvad der sker, når vi hyppigt spiser hovedpinepiller. Tager man skade? Bliver vi afhængige af pillerne? Mister de deres virkning efter længere tids forbrug? Det er nogle af de spørgsmål, redaktionen undersøger," siger TV 2-redaktør Jes Schrøder til Tvtid.dk.

Go' aften Danmark produceres af Nordisk Film TV, der også står bag Go' morgen Danmark. Som et led i omlægningen af TV 2's programflade, som ny programdirektør Anne Stig Engdal Christensen står i spidsen for, ansatte Nordisk Film TV i efteråret nye redaktionschefer på Go' aften og Go' morgen for at få mere journalistisk tyngde i programmerne.

TV 2-ledelse holder øje med DR3 - og DR NU 

'Liebhaverne' overlever TV 2-udlugning 

Tv-kanaler undgår sammenstød mellem 'X Factor' og EM-håndbold  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også