Seerboom til håndboldherrer

Tv-seernes håndboldinteresse boomer med EM på dansk grund, og seertal overstiger 2008 og 2012 efter de første to gruppekampe.
Foto: Tv2.dk
Foto: Tv2.dk

(Opdateret med IUM citat)

Der kan måles rekordhøj interesse for EM i håndbold på TV 2 i disse dage.

Med seertal til Danmarks to første kampe på 1.529.000 og 1.625.000 har EM i herrehåndbold i Danmark allerede sat sine første rekorder.

Ikke engang i 2008 eller 2012, hvor Danmark vandt EM-guld, eller i 2011, hvor holdet endte med VM-sølv, har så mange seere fulgt med i starten af en turnering. Heller ikke i kvindelandsholdets storhedstid i 1990’erne, oplyser TV 2 Kommunikation.

"EM-seertallene er udtryk for et enormt fællesskab, fordi vi danskere vil være sammen om begivenheden, begejstringen og intensiteten, når de danske håndboldherrer er på banen i afgørende kampe," siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen.

IUM er enige i, at nationalfølelsen spiller en stor rolle i forhold til seningen.

"Kampene afvikles på dansk grund denne gang, og hele rammen er mere nærværende, og det øger interessen. Svarer lidt til, hvordan seertallene udviklede sig til kampe med Swansea af den simple grund, at en vis Laudrup blev træner," siger IUM's broadcast director Jakob Olsen til Mediawatch.

Frederik Lauesen mener også, at den håndboldfaglige og tv-mæssige dækning, TV 2 har leveret, spiller ind.

Danmarks sidste gruppekamp er mod Tjekkiet og spilles torsdag 16. januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også