TV3 og BT i samarbejde om sportsklip

Ny aftale giver Bt.dk mulighed for at vise klip fra det aktuelle EM i herrehåndbold, fra Formel 1 samt fra TV3's underholdningsprogrammer.
Foto: Shuji Kajiyama
Foto: Shuji Kajiyama

TV3 udvider samarbejdet med aviserne.

I august sidste år indledte TV3 Sport og Ekstrabladet.dk et større samarbejde om visning af fodboldklip fra turneringer som Champions League.

Nu har TV3 indgået en lignende samarbejdsaftale med BT, der foreløbigt gælder sportsklip fra det aktuelle håndbold EM for herrer, samt højdepunkter fra alle Kevin Magnussens Formel 1-løb i 2014. Det skriver BT i en pressemeddelelse.    

"BT er kendt som en stærk formidler af sport til danskerne, og med samarbejdet om visning af bl.a. håndbold og Formel 1-klip på deres populære, digitale platforme understøtter vi vores eget mål om hele tiden at være den førende formidler af sport på TV i Danmark," siger sportschef hos Viasat, Peter Nørrelund, i meddelelsen.

Ud over sportsklip har BT også indgået aftale om, at klip fra TV3's underholdningsprogrammer kan ses på BT's digitale platforme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også