Første skridt mod ren digital distribution af lokalmedier

Ikke-kommerciel-tv og -radio skal flyttes fra almindelige sendere til internettet, og Kulturstyrelsen indleder nu dialog med branchen.

Tanken er ikke ny. Det kan give god mening at flytte al ikke-kommerciel tv og radio væk fra jordbaserede sendefrekvenser over på internettet, hvor pladsen er uendelig, og omkostningerne er lave.

De tanker blev mere konkrete i medieaftalen for 2012-14, hvor det fremgår, at det skal overvejes, om ikkekommerciel lokalradio og -tv skal distribueres mere hensigtsmæssigt via internettet.  Frem for at sende via tv-mux1 og mange lokale FM-frekvenser.

Nu inviterer Kulturstyrelsen til den første af to rundbordssamtaler med repræsentanter fra lokalradio- og tv-branchen og brugersiden for at høre aktørerne meninger om distribution af ikke-kommercielle lokale medier.

Formålet med rundbordssamtalerne - første gang den 29. januar - er at indsamle ideer, kommentarer, synspunkter og erfaringer, som kan indgå i forbindelse med udarbejdelsen af konkrete forslag til en ny ordning, hvor distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv sker via internettet, skriver Styrelsen

Det skal desuden overvejes, om der skal være mulighed for at støtte ikkekommerciel lokalradio og –tv, der distribueres via internettet.

Kulturstyrelsen har således indbudt en stor antal interessenter til rundbordssamtalerne, herunder bl.la. Danske Medier,

Kommunernes Landsforening, Sammenslutningen af Lytter og Seere og  MUX 1-sendesamvirkerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også