S og SF foreslår licens-rabat til unge

Regeringen til give unge mellem 18-25 år rabat på licensen efter en undersøgelse i dag har vist, at næsten hver anden unge ikke ønsker at betale medielicens.

Unge skal ligestilles med pensionister, når det gælder licensbetaling, mener Socialdemokraterne og SF. Det skriver Dr.dk.

"Vi har i en årrække haft en rabat til ældre, der har et lavere indkomstgrundlag end andre i samfundet. Og det samme gælder jo en lang række unge, blandt andet på grund af uddannelse. Og jeg synes, det er rimeligt, at vi diskuterer - i forbindelse med et kommende medieforlig - en rabat til de unge," siger Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen.

Forslaget kommer efter, at Berlingske i dag har bragt en undersøgelse, der viser, at næsten hver anden unge mellem 18 og 35 år ikke ønsker at betale den årlige medielicens på knap 2500 kr.

Hvor stor rabatten skal være, har regeringen ikke et bud på, men udspillet bliver en del af medieforhandlingerne, der indledes på Christiansborg om kort tid.

Ifølge Dr.dk ser Venstre umiddelbart positivt på forslaget, mens Liberal Alliance er imod.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også