1,2 mio. fulgte kommuneslaget på tv

TV 2 fordelte sin valgdækning på både TV 2 hovedkanalen og TV 2 News, og den redaktionelle kombination sugede flest af de 1,2 mio. valginteressede seere.

Seerinteressen for tirsdagens kommunevalg var lige så stor som i 2009, men seerne spredte deres seertid over flere kanaler.

Det samlede gennemsnitlige valgseertal mellem 19.00 til midnat var cirka 1,2 mio. – det samme niveau som i 2009. Det fremgår af en pressemeddelelse fra TV 2.

Da flest så med på DR1 og TV 2's kanaler, var der tilsammen over 1,5 mio. seere på de kanaler, der dækkede kommunalvalg.

Det rakte til, at de valgbærende tv-kanaler trak en seerandel omkring på godt 60 pct. i head-to-head sendetiden.

Flest valgkanaler

Kommunevalget udspillede sig i 2013 både på DR1, DR2, TV 2 hovedkanalen og TV 2 News. Mens TV 2-regioners 24timer kanaler på selve valgaften mest var supplement, der hovedsagelig samsendte med hovedkanalen.

DR2 agerede optaktskanal og slap valget kl. 19.00. Derefter kom DR1 og TV 2 hovedkanalen for alvor op i valggear fra kl. 19.00.

TV 2 stillede således med flest valgkanaler og i valgets primetime mellem 19.00 og midnat havde TV 2, TV 2 News og de samsendende TV 2 regioners 24timers kanaler i snit 721.000 seere.

DR1 havde i snit 494.000 seere i samme tidsrum.

"TV 2’s mulighed for at sende regionalt, både på hovedkanalen og de nye regionalkanaler, giver en medfødt fordel ved den slags begivenheder, så det er ikke overraskende, at TV 2 tog den største andel af valgseningen.  Grundopgøret var dog mere lige. TV 2 hovedkanalen fik en seerandel på 28 pct., mens DR1 trak 25 pct. i head-to-head-sendetiden fra kl. 17.50 til 00.00, hvor der var non-stop valgdækning eller nyheder på begge hovedkanaler," siger Niels Marslev, DR Medieforskning.

National-regional kombi

TV 2's nyhedschef Michael Dyrby er godt tilfreds med, at TV 2 News tog den nationale vinkel, mens TV 2 hovedkanalen det meste af aften overlod fladen til de regionale TV 2 stationer.

"Kommunale og regionale valg passer perfekt til TV 2-familien, som kan dække både det nære og det landspolitiske," siger TV 2s nyhedsdirektør Michael Dyrby, i en pressemeddelelse.

Nok trak KV 2013 60 pct. af tv-seningen, men valget ryddede ikke hele bordet;  Masterchef, Luksusfælden, Kræsne købere, C.S.I., Børn på hospitalet, De unge mødre og VM-kval kamp på TV3+ fik alle på den pæne side af 100.000 seere, mens valget rasede.

I dag onsdag trådte mange af regionernes nye 24timers kanaler så for alvor til. De sender selvstændige programflader med resultater og opfølgning på de politiske konsekvenser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også