Forfatter: ’Broen’-karakter er utroværdig

DR’s dramaserie ’Broen’ giver et forkert billede af, hvad det vil sige at lide af sygdommen Aspergers syndrom, mener forfatter, som selv lever med sygdommen.
af CHRISTIAN GRUNERT PEDERSEN

"Saga Norén, Länskrim, Malmø," siger den svenske politibetjent Saga Norén igen og igen uden at trække en mine.

Søndag efter søndag har man kunnet følge hende jagte forbrydere sammen med sin danske kollega i Øresundsregionen.

Norén er muligvis en dygtig betjent, men hun er ikke troværdig som en person med diagnosen Aspergers syndrom, mener den norske forfatter Gro Dahle.

Hun har selv levet med sygdommen i 13 år, og hun har svært ved at genkende sig selv i karakteren, som har været et omdiskuteret tema i forskermiljøer siden seriens første sæson, siger hun til norske VG.

”Jeg har svært ved at genkende mig selv i det hele taget. For mig er det en karikeret og utroværdig karakter, som spiller på sejlivede myter om Aspergers syndrom,” siger forfatteren til den norske avis.

Men nok har den svenske betjent svært ved at opfatte andre menneskers følelser og ved at føle empati i serien, men det betyder ikke, at hun nødvendigvis lider af Aspergers.

Hun mangler dog nogle ”sociale antenner”, forklarer seriens manuskriptforfatter, Hans Rosenfeldt.

”Det er seerne - og ikke os - der har givet hende den diagnose, siger han til VG.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også