'Broen'-premiere var mest populær i Norge

Danske Kim Bodnia og svenske Sofia Helin trak større seerandel i Norge end i både Danmark og Sverige, da anden sæson havde premiere denne uge.
af CHRISTIAN GRUNERT PEDERSEN

2,6 millioner skandinaviske seere fulgte med, da det umage par Martin Rohde og Saga Norén kom i vælten igen til anden sæson af den dansk-svenske serie Broen, skriver NRK.

Nu er det ganske vist ”kun” 631.000 af seerne, der er nordmænd, men ser man på seerandelene i Norge, Danmark og Sverige, havde tv-serien faktisk den største seerandel i Norge ifølge NRK.

I Danmark blev første afsnit af anden sæson set af 818.000 seere (og var ugens næstmest sete program, men blev slået af Den store bagedyst med 878.000 seere), hvilket var 35 procent af samtlige danske tv-seere den aften. Tilsvarende tal for Sverige viser, at 1.220.000 seere var med til at give Broen en seerandel her på 34 procent.

Og så var der Norge.

Her var 631.000 seere mere end rigeligt til, at nordmændene kunne løbe med titlen som det mest Broen-begejstrede folkefærd i Skandinavien. Det var nemlig med til at sikre Bodnia og co. en seerandel på 39 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også