Jes Dorph og co. sikrer sig Champions League-rettigheder

Der vil fortsat være fodbold fra Champions League på Viasats kanaler de næste fem år. MTG har igen sikret sig rettighederne i Skandinavien.
af CHRISTIAN GRUNERT PEDERSEN

Werge, Frimann, Laudrup og Elkjær. Sammen med det tidligere TV 2-koryfæ Jes Dorph-Petersen og resten af Viasat-holdet vil de kendte fodboldstemmer fortsat kunne kommentere fodboldkampe fra Champions League på de danske Viasat-kanaler de næste fem år.

Viasat-ejeren Modern Times Group (MTG) har igen sikret sig de rettigheder, som de har siddet tungt på siden turneringens start i 1992.

“UEFA Champions League er uden sammenligning den største, internationale fodboldturnering for klubhold og ekstrem populær blandt fodboldfans. Turneringen samler alle topspillere og trænere fra de europæiske klubber. Vi er rigtige glade for, at vi får endnu tre år til at underholde seere og kunder med fodbold fra den absolutte topklasse, og vi glæder os til fortsat at udvikle det stærke produkt,” siger chefen for TV3 SPORT, Peter Nørrelund i en pressemeddelelse.

Den nye rettighedsaftale, der løber til sommeren 2018, betyder, at Viasat og TV3-koncernen fortsat kan levere indholdet på de traditionelle tv-kanaler, TV3+ mv. og streamingtjenesten Viaplay.

Rettighedsaftalen gælder for både Danmark, Sverige og Norge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også