Netflix slår Yousee, Viasat og HBO - tilsammen

Ifølge en undersøgelse fra Yougov har konkurrenterne mere end svært ved at hamle op med Netflix, der har sat sig på en større markedsandel, end konkurrenter har sammenlagt. 

I sidste uge fortalte en nybagt undersøgelse fra Yougov, at amerikanske Netflix på mindre end et år har fået imponerende 400.000 danske husstande til at tilmelde sig streaming-tjenesten.

Flere tal fra samme undersøgelse, som Politiken.dk bringer i dag, viser, at amerikaneren dermed er langt foran sine konkurrenter i Danmark, HBO Nordic, Viaplay (Viasat) og Youbio (Yousee).

Hvor godt 17 pct. af de danske husstande i dag er på Netflix, gælder det samme hos kun for 3 pct. hos YouBio, knap 6 pct. hos Viaplay og 2 pct. hos HBO Nordic. Sejren bliver endnu større, hvis amerikanske Netflix tælles med - den er yderligere 4 pct. af danskerne nemlig med på. Det er lige så meget, som TV 2 Play har vundet ifølge undersøgelsen, der er baseret på en rundspørge til godt 2100 danskere i alderen 15-74 år.

Det skál være nemt

Det er først og fremmest brugervenlighed, Netflix vinder på, siger tv-direktør i YouSee og TDC Ulf Lund:

"Det er en formidabel konkurrent, vi har fået. På kort tid er det lykkedes dem at gøre begrebet streaming synonymt med Netflix. Og deres tjeneste fungerer på mange forskellige platforme. Vi må erkende, at de er foran på brugervenligheden," siger Ulf Lund til Politiken og uddyber, at Yousee har en ambition om at matche Netflix i brugervenlighed ved årsskiftet.

Analytiker Claus Bülow Christensen, der er medarrangør af konferencen Copenhagen Future TV Conference i dag, hvor hele Yougovs undersøgelse er blevet præsenteret, konstaterer, at tilgængelighed har vist sig vigtigere end indhold - indtil videre.

"Det katalog, de (Netflix, red.) har lagt ud på det danske marked, er ikke så interessant, men tilgængelighed og smidighed i brugerfladen betyder mere på det her område. Der skal ikke meget til, før folk siger: Det her gider jeg ikke. YouBios brugere rapporterer om oplevelser med, at det hakker og er bøvlet og ulogisk. De har givet taget fejl af, hvor mange ressourcer de skal bruge, hvis de virkelig skal have fat i markedet," siger Claus Bülow Christensen.

Tv-distributørerne rammes nu af 'cable shaving' 

YouGov: Der er ca. 400.000 Netflix-abonnenter 

Boxer TV klar med on demand-modtræk 

Global: Netflix runder 36 mio. abonnenter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også