Jelved: DR-bestyrelse skal ikke henvende sig til medarbejdere

Politikerne kan ikke fyre Katrine Vinkel Holm, fordi hun kontaktede Martin Krasnik direkte, men hun skal holde op med den slags, lyder det fra kulturministeren.

Politikerne kan ikke fyre DR-bestyrelsesmedlem Katrine Vinkel Holm, fordi hun kontaktede Martin Krasnik direkte efter et interview med Lars Hedegaard, som Mogens Jensen (S) ønsker. Men hun skal holde op med den slags, lyder det fra kulturministeren.

“Det tilkommer ikke et medlem af DR’s bestyrelse af henvende sig til medarbejdere i DR. Det er udelukkende en ledelsesopgave. Reglerne på området tilsiger dog, at man ikke på det grundlag kan afbestikke DR’s bestyrelsesmedlemmer,” siger kulturminister Marianne Jelved til Berlingske.

Også Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby og Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, er kritiske over for Katrine Vinkel Holms optræden.

Morgen Jensen foreslår i stedet, at Vinkel Holm selv trækker sig fra DR efter affæren.

Ikke ulovligt

Medieforsker på Københavns Universitet Henrik Søndergard mener ikke, at sagen er helt så slem, som Mogens Jensen lægger op til:

"I praksis har medlemmer af DR's bestyrelse i mange år ytret sig kritisk om programmer i offentligheden, og selv om det er at at gå skridtet videre at ringe til en medarbejder, før et program er sendt, har Katrine vinkel Holm ikke gjort noget ulovligt,” siger Henrik Søndergaard til Jyllands-Posten, og minder om, at det er op til DR's bestyrelsesformand at irettesætte hende.

Henrik Søndergards forskerkollega, Frands Mortensen, kalder sagen opsigtvækkende og uden fortilfælde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også