Broadcaster stiller krav om CO2-regnskab i produktioner

TV 2 har indgået samarbejde med sammenslutning bag CO2-beregner. Ifølge dansk landechef stiller Viaplay nogenlunde samme krav til branchen som TV 2.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

TV 2 har sat gang i bæredygtig certificering af store produktioner, og nu stiller broadcasteren desuden krav om, at alle produktioner skal levere en bæredygtighedsplan, inden produktionen går i gang, samt et efterfølgende CO2-budget og regnskab.

Det udtaler Anne Diemer, chefforhandler på ekstern produktion og rettigheder hos TV 2, skriver Kulturmonitor.

Konkret har TV 2 ifølge Kulturmonitor indgået et samarbejde med Green Producers Club, der står bag CO2-beregneren Green Producers Tool, som nu bliver gjort tilgængelige for produktioner, der er tilknyttet TV 2.

Ege Heckmann, der er dansk landechef i Green Producers Club fortæller til Kulturmonitor, at Viaplay har nogenlunde samme krav til branchen som TV 2, hvilket ligeledes gælder NRK og norske TV 2, der er ejet af Egmont, mens Netflix overvejer lignende krav.

”Det er en rigtig stor fordel, at man arbejder med den grønne omstilling på samme måde i Norden, så der ikke er vidt forskellige krav alt efter hvilken platform, en producent skal levere content til,” siger Ege Heckmann til Kulturmonitor. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også