I en appel til Kulturudvalget i Folketinget beder en række grønlandske og færøske filmfolk om, at en ny politisk filmaftale ligestiller sprogene i Rigsfællesskabet, så filmprojekter fra Færøerne og Grønland har lige så nemt ved at op nå støtte som danske filmprojekter, skriver Altinget og Politiken.

I dag er film på grønlandsk eller færøsk ligestillet med andre udenlandske filmprojekter, og i den nuværende aftale må Det Danske Filminstitut (DFI) kun støtte ti udenlandske film over de fem år, som aftalen løber.

Filminstituttet selv er ifølge direktør Claus Ladegaard ”helt med” på at ligestille hele Rigsfællesskabet igen, og han forklarer, at forskellen stamme fra 90’erne.

”I slutningen af 1990’erne erklærede hjemmestyret både i Grønland og i Færøerne, at de ønskede at hjemtage ansvaret for kulturområdet, og som konsekvens af det skrev man i filmloven, at den ikke gælder for Grønland og Færøerne,” siger han til Politiken.

På Christiansborg mener både det færøske medlem Sjúrður Skaale og det grønlandske medlem Aaja Chemnitz, at filmstøtten fra DFI bør tilgå grønlandske og færøske projekter.

”Når en meget vigtig og kulturbærende dansk institution definerer Færøerne som udland på linje med Columbia og færøsk som et fremmedsprog på linje med italiensk, så sender det et mærkeligt og helt forkert signal,” siger Sjúrður Skaale til Altinget.