DR's mediearkiv med over en mio. timers radio- og tv-indhold samt 1,8 mio. fotografier med vores fælles historie bør gøres tilgængeligt og skabe værdi for alle, skriver Morten Hesseldahl, adm. direktør for forlaget Gyldendal, i en klumme i Berlingske.

Allerede i DR's public service-kontrakt for 2015-2018 blev det besluttet, at "DR skal fremme digitaliseringen af programarkiverne for blandt andet på denne måde at give borgerne adgang til sine program-arkiver," skriver Morten Hesseldahl.

"Hvorfor er det, at det ikke sker?" spørger han i avisen, og tilføjer at det vil være naturligt at fastslå på ny, at arkiverne skal digitaliseres, nu hvor politikerne igen er i færd med at forhandle et nyt medieforlig.

Morten Hesseldahl er ikke den eneste, der argumenter for at digitalisere og åbne DR's mediearkiv.

Tidligere på måneden skrev bl.a. Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører et åbent brev til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i Politiken, hvor de fremsatte et ønske om, at en frigivelse af DR's mediearkiv bliver en del af et nyt medieforlig.

Samtidig har både Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten udtrykt opbakning til, at der skal gives digital adgang til DR's arkiver.

Tilbage i 2019 lød det fra daværende, fungerende kulturminister Ramus Prehn (S) i et svar til Folketingets Kulturudvalg, at det fortsat var og er regeringens plan, at DR skal etablere et digitalt, søgbart arkiv.

Planerne om DR-arkivet var en del af medieforliget fra 2018, som blev vedtaget af den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti. Arkivprojektet blev dog sat i bero i september 2019, da kulturminister Joy Mogensen (S) ændrede DR's public service-kontrakt efter aftale med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.