Hvert tredje ansigt på TV-skærmen tilhører en kvinde

Mere end 1.200 timers overvågning med kunstig intelligens af udsendelser fra DR og TV 2's tv-kanaler viser, at færre end hver tredje på skærmen er en kvinde.
TV Avisen kl. 18.30 har færrest kvindelige medvirkende. | Foto: Linda Johansen/EB/Ritzau Scanpix
TV Avisen kl. 18.30 har færrest kvindelige medvirkende. | Foto: Linda Johansen/EB/Ritzau Scanpix

Kun 28 pct. af de medvirkende i TV Avisen kl. 18.30 er i gennemsnit kvinder, mens kvindeandelen når op på 37 pct. i gennemsnit i TV 2's Nyhederne kl. 21.30. Det skriver Journalisten på baggrund af en undersøgelse fra Syddansk Universitet.

Mere end 1.200 timers udsendelser på DR 1, DR 2, TV 2 og TV 2 News er blevet overvåget ved hjælp af kunstig intelligens, som har været indstillet til at skelne mellem kvinder og mænds ansigter, og undersøgelsen konkluderer ifølge fagbladet bl.a., at TV Avisen på DR 1 kl. 18.30 har færrest kvinder på skærmen.

Også i de blødere formater går det lidt bedre på TV 2 end på DR1, skriver Journalisten. "Go'aften live" har gennemsnitligt 43 pct. kvindelige medvirkende, mens DR’s "Aftenshowet" har 34 procent.

Værterne indgår ikke i undersøgelsens resultater.

En anden ny optælling af mænd og kvinder på TV foretaget af journalist Naja Navntoft viser, at syv ud af ti gæster i TV 2 News' magasinprogrammer er mænd.

Mænd fylder mest i magasinprogrammer på TV 2 News 

Kvinder er i undertal på mediernes ledelsesgange 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også