TV 2's seersluger stopper efter tiende sæson

TV 2's serie "Badehotellet" har været den mest sete tv-serie i Danmark seks år i træk. Mandag sendes sidste afsnit af sæson ni, og det varer to år, før den tiende og sidste sæson kommer på skærmen.
Amanda (Amalie Dollerup) har i niende sæson af "Badehotellet" fået datteren Frida. | Foto: TV 2/Ritzau Scanpix
Amanda (Amalie Dollerup) har i niende sæson af "Badehotellet" fået datteren Frida. | Foto: TV 2/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Der kommer en tiende sæson af "Badehotellet", når den niende sæson slutter mandag aften, men derefter er det slut. Det oplyser TV 2, som står bag serien.

"Seernes kærlighed til serien har været utroligt opmuntrende for alle, der har været med til at lave den gennem årene, men "Badehotellet" har aldrig været tænkt som en "evighedsserie", lyder det fra Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, som er forfatterparret bag serien.

Serien fik premiere i 2013 med sommeren 1928, og herefter har en ny sæson haft premiere hver vinter med høje seertal på op mod 1,9 mio. per afsnit. Tallet inkluderer også streaming.

Den niende sæson foregår i sommeren 1945.

Tiende og sidste sæson, der kommer til at foregår i 1946,  får først premiere i vinteren 2024, oplyser TV 2. Det skyldes især, at de seneste to års coronanedlukninger har forsinket produktionen.

Ifølge en tidligere pressemeddelelse fra TV 2 toppede "Badehotellet" sidste år listen over mest sete tv-serier i Danmark for sjette år i træk med sit hidtil højeste gennemsnitsseertal på 1.669.000.

Top 20: Flest seere tjekkede ind på "Badehotellet" 

Top 20: Badehotellet giver Borgen baghjul

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også