Amerikansk biografkæde stiger igen på amerikansk børs

Den amerikanske biografkæde AMC, hvis aktiekurs steg voldsomt som følge af en meme-kampagne i 2021, vokser igen på markedet efter at have vist positive takter i fjerde kvartal.
Foto: Mark J. Terrill/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Mark J. Terrill/AP/Ritzau Scanpix
af marketwire

AMC Entertainment indikeres 16 pct. højere i 18,61 dollar, efter at den amerikanske biografkæde, der sidste år var blandt de mest populære meme-aktier, har leveret bedre end ventede foreløbige tal for fjerde kvartal.

De foreløbige tal for salget viser en omsætning på 1,17 mia. dollar i fjerde kvartal, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 1,09 mia. dollar.

Den justerede driftsindtjening ventes at lande i intervallet 146,8-151,8 mio. dollar. Her ventede analytikerne 82,4 mio. dollar.

Biografkædens tilgængelig likviditet var ved udgangen af 2021 på 1,80 mia. dollar, mens kontanter og kontantækvivalenter nåede 1,59 mia. dollar.

"AMC's 2021-resultater blev væsentligt forbedret i takt med årets gang, og vi sluttede året af med det stærkeste kvartal i to år," siger koncernchef Adam Aron.

AMC blev sammen med computerspilforhandleren Gamestop og de gamle mobiltelefon-koryfæer Nokia og Blackberry pludselig kendte navne blandt privatinvestorerne, da de i de første måneder af 2021 steg voldsomt over en meget kort periode.

De fik fællesbetegnelsen "meme-aktier" - et begreb, der dækker over selskaber, hvor efterspørgslen fra private investorer er markant. Ikke som følge af selskabets økonomiske udvikling, men snarere på grund af voldsom omtale på de sociale medier.

AMC nåede en top i 62,55 dollar 1. juni sidste år sammenlignet med en kurs omkring 2 dollar knap fem måneder tidligere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også