AT&T sænker udbytte efter udskillelse og fusion af Warnermedia

Fusionen af Warnermedia, som bl.a. råder over HBO Max, og Discovery giver nye aktier i AT&T-aktionæres porteføljer, men skærer i udbytteprocenten.
Foto: PR
Foto: PR
af MarketWire

Det amerikanske telekommunikationsselskab AT&T vil udskille Warnermedia, der skal fusioneres med Discovery.

Aktionærer i AT&T vil i den forbindelse modtage 0,24 aktier i det fusionerede selskab per aktie i teleselskabet. Til gengæld reducerer AT&T som følge af fusionen udbytteprocenten.

Det oplyser AT&T ifølge Bloomberg News.

Som led i udskillelsen vil udbyttet til AT&T's aktionærer blive sænket til 40 pct. af pengestrømmene fra tidligere udmeldte 40-43 pct., svarende til et samlet udbytte på 8 mia. dollar mod tidligere estimeret op til 9 mia. dollar.

I 2021 var den samlede udlodning på 2,08 dollar per aktie, svarende til 15 mia. dollar.

Fusionen mellem Warnermedia og Discovery skal gøre selskabet konkurrencedygtigt over for rivaler som Netflix og Disney+. AT&T ejer allerede streamingplatformen HBO Max.

Nedskæringen i udbyttet synes upopulært hos aktionærerne, der i formarkedet sender AT&T-aktien ned med 3,9 pct. til 24,51 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også