Personlig public service

Et vist omfang af personalisering er blevet en forudsætning for at levere public service som døråbner for formidling af de vigtigste nyheder og indhold. Det er erkendelsen i BBC, der lige nu investerer millioner af pund i at skræddersy indhold på tværs af platforme, skriver Naja Nielsen, digital direktør i BBC News, i Medieklummen.
Naja Nielsen har siden 2019 været nyhedsdirektør i britiske BBC News. | Foto: Jeff Overs/BBC
Naja Nielsen har siden 2019 været nyhedsdirektør i britiske BBC News. | Foto: Jeff Overs/BBC
Naja Nielsen, digital director ved BBC News i Storbritannien. Fhv. nyhedschef i DR Nyheder.

MEDIEKLUMMEN | For femten år siden var jeg og nogle kolleger i DR’s daværende chefredaktion kommet op med en – synes vi selv - fremsynet vision for nyheder. Den hed ”Mine Nyheder Nu”, og vi tænkte, at den virkelighed var lige rundt om hjørnet. At folk snart ville have behov for at kunne få individuelt tilpassede nyheder, når det passede dem.

Som med al udvikling gik det meget langsommere, end vi forventede, men fremtiden er her nu. Og den er vildere, end vi forestillede os dengang.

Internettet er allestedsnærværende, og mange digitale løsninger nu så bekvemme, øjeblikkelige og integrerede i vores hverdag, at vi bliver frustrerede, når de ikke er.

Listen med udfordringer for privatliv, marked og demokrati fremkaldt af den digitale udvikling er lang, men det samme er listen med muligheder og fordele.

Udvikle nye vaner

I medier som BBC skal vi ikke kun tilpasse os de nye medievaner. Det er også vores og andre publicisters ansvar at udvikle nye gode vaner, der sikrer så mange som muligt en god blanding af det, vi alle bør vide, og det, vi selv er mest interesserede i.

Den helt centrale – og lidt overraskende – erkendelse er, at et vist omfang af personalisering i dag er en forudsætning for at levere public service.

Det er fristende at tro, at ”one size fits all”-tilbud som en hjemmeside, en trykt avis eller en tv-avis med samme tilbud til alle sikrer, at alle får de samme historier. At de sikrer fælles viden og en samlet samtale.

Men det modsatte er ofte tilfældet. Menneskers nyhedsbrug er allerede personaliseret og har været det i mange år. Det er sjældent to mennesker har set, hørt og læst præcis det samme i løbet af en dag. De fleste mennesker kommer til nyheder via søgemaskiner eller sociale medier, og selv når de går direkte til et nyhedsmedie scanner de ofte og dykker ind og ud af historier, alt efter interesse.  For det store flertal, som ikke følger hver en detalje i nyhedsudviklingen, betyder one size-tilbuddet, at de ofte går glip af noget af vores bedste journalistik eller føler, de dumper ind midt i afsnit otte i en serie.

I Storbritannien, en union med fire lande med hver sine covid-regler, har det for eksempel ikke været særlig smart, at alle vores brugere fik den samme forside. Eller at folk, der følger meget tæt med, bliver ved med at få tilbudt samme tophistorie, selvom de har læst den for længst.

Det handler ikke kun om at gøre tilbuddet mere relevant. Med personalisering kan vi bedre sikre, at ingen går glip af det vigtigste. Hvis vi kan se, at mange ikke engagerer sig i en vigtig historie, kan vi blive ved med at tilbyde den eller finde ny måder at formidle den på.

Investering og fornyelse

Derfor investerer vi nu millioner af pund i det, vi kalder personlig public service, på tværs af BBC News, BBC iPlayer, BBC Sounds og BBC Sport, som er vores fire største digitale tjenester.

For brugerne betyder personal public service, at nyhedstilbuddet i deres app og web bliver et mix af de vigtigste historier – som alle bør se – og de mest relevante historier baseret på, hvor man bor, ens nyhedsvaner og interesser. Gennem målrettet promovering på sociale medier, i nyhedsbreve og via push-beskeder hjælper vi brugerne med at opdage vores bedste historier. De centrale redaktører i et moderne newsroom vil prioritere og redigere med hjælp fra algoritmer.

Det kræver store fornyelser i produkt, indhold og vores måde at publicere på. Vi lægger ud i Storbritannien. Derefter har senere markedsrettede planer for vores mange internationale tilbud på engelsk og 41 andre sprog.

For briterne betyder det, at vi vil bede dem i endnu højere grad om at have et login til BBC. 30 ud af 65 millioner briter har allerede nu et login, som virker på tværs af vores tjenester. Det hjælper os med at lære fra vores brugere og redigerer vores tilbud rigtigt til hver enkelt.

Omorganiseret arbejdsgange

Det kræver naturligvis, at datasikkerheden og beskyttelsen af brugernes privatliv er i top.

Vi har over de seneste to år omorganiseret vores redaktionelle arbejdsgange for mere end 2000 journalister, så vores journalistik og historier er i centrum og altid er tænkt, udviklet og produceret til digital brug fra start. Det gælder uanset om det er afsløring, som denne af Baby Trafficking i Kenya fra vores undersøgende Africa Eye team, en explainer om drinks parties in no. 10  fra Ros Atkins eller vores ekstremt populære digitale live-sider med et mix af opdatering, analyse, baggrund, grafik og video, som bliver brugt af millioner af mennesker hver gang der er breaking news eller en stor national eller international begivenhed.

Vi hyrer også nye kolleger med helt andre færdigheder en de klassisk journalistiske, indenfor produktudvikling, data, kuratering og discovery, for slet ikke at tale om moderne formgivere indenfor lyd og video. Med tiden tror vi også formidling og formater med fordel kan tilpasses til ens brugssituation og præferencer.

Nogle tror, at personalisering automatisk fører til ekko-kamre og click-bait, men det kan i lige så høj grad bruges til det modsatte.

I BBC er formålet med personalisering og vores digital transformation at levere bedre og mere vigtig public service til mange flere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også