Tidl. DR-generaldirektør erkender: Forældreklager var ikke årsag til mangeårig korchefs afgang

Advokatundersøgelsen af pigekorssagen i DR punkterer tidligere generaldirektør Christian S. Nissens forklaring om, at den tidligere chefdirigent Tage Mortensen blev afskediget på grund af forældreklager i 2000. Christian S. Nissen erkender at have husket forkert.
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Tidligere mangeårig chefdirigent for DR Pigekoret, Tage Mortensen, blev ikke afskediget i 2000 efter forældreklager over seksuelle krænkelser, som den tidligere DR-generaldirektør Christian S. Nissen ellers berettede over for Politiken i sommer. Det erkender Christian Nissen nu over for Politiken.

"Der er to punkter, hvor jeg har erindret forkert. Det ene var tidsfastsættelsen, hvor jeg troede, at vi modtog en klage i 2000, og det viste sig at være i 1996. Det andet var, at den personaleretlige sanktion ikke var, at ansættelsen blev bragt til ophør, så det er uklart, hvad årsagen til Tage Mortensens afgang egentlig var," siger Chistian S. Nissen til Politiken.

Udtalelsen kommer efter, DR onsdag fremlagde en ekstern advokatundersøgelse af krænkelser og grænseoverskridende adfærd i pigekoret. I den forbindelse sagde DR's kulturdirektør, Henrik Bo Nielsen, på et pressemøde, at advokaterne afviser, at det var forældreklager, der skulle have ført til fyring af "en central medarbejder".

Den eksterne advokatundersøgelse konkluderede, at mindst 64 tidligere medlemmer af pigekoret er blevet udat for seksuelt krænkende opførsel frem til 2010 af i alt seks voksne. Tage Mortensen var dirigent i 35 år og er af forhenværende medlemmer af koret blevet beskyldt for krænkelser, grænseoverskridende adfærd og en generelt seksualiseret kultur i pigekoret. Tage Mortensen døde i 2001.

I alt 129 tidligere sangere i DR Pigekoret har fortalt om deres oplevelser i forbindelse med undersøgelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også