Disney+ sætter kurs mod 60 lokale produktioner inden 2024

Efter at have etableret streamingtjenesten uden for USA og føjet indholdssektionen Star til, bliver næste skridt at købe og udvikle lokale produktioner, siger nordisk chef for Disney+.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Den næste vækstfase for streamingtjenesten Disney+ skal bl.a. drives af lokalt indhold. Det skriver Kampanje i et interview med den nordiske chef for Disney+, Hans van Rijn, hvor han forklarer, at de første to faser har handlet om at etablering og tilføjelsen af sektionen Star med film og serier målrettet voksne.

"Fase tre af dette vil være at tilføje både erhvervet og originalt nordisk indhold. Med hensyn til erhvervet indhold har vi annonceret en aftale med SF Studio. Så der vil være klassisk nordisk drama på tjenesten. Med hensyn til originalt indhold og regionerne, vi opererer i, som er Europa, Mellemøsten og Afrika, vil vi lave 60 lokale produktioner i alt i disse regioner inden 2024," forklarer Hans van Rijn og tilføjer, at tallet også inkluderer nordiske produktioner, og at der har været stor interesse fra nordiske produktionsselskaber.

I spidsen for at opbygge lokalt nordisk indhold har Disney+ rekrutteret Nanna Mailand-Mercado, som i dag er senior executive producer på Viaplay.

Det er kun et år siden, Disney+ blev lanceret i Danmark og Norden, men siden er tjenesten blevet blandt de fem mest udbredte i danske husstande ifølge en undersøgelse fra foråret. Disney+ har bl.a. velkendt indhold fra Disney, Pixar og Marvel på programmet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også