Film- og tv-branchen nyder i øjeblikket rigtig godt af, at streaming for mange er fast inventar i hverdagen, og at efterspørgslen på nyt indhold synes umættelig. Men mens det ene produktionsselskab efter det andet satser hårdere på at byde ind med nye fiktionsserier til både danske og udenlandske streamingspillere, er de uddannede og kvalificerede kræfter i branchen svære at opstøve.

Den virkelighed er ikke ny. Flere producenter fortalte tilbage i 2019 til MediaWatch, at situationen var mere og mere desparat i takt med den stigende efterspørgsel – men få måneder efter ramte corona, og branchen fik andet at tænke på.

På bagkanten af corona og med en stadigt stigende indholdsproduktion er debatten blomstret op igen, og ifølge to af de aktører, som kender branchen indgående, har problemet nu vokset sig så stort, at det ikke er til at overse.

"Vi har haft det her på dagsordenen allerede siden sidste medieforlig, fordi vi kunne se, at trykket på manuskriptforfattere kom. Og når der er tryk på forfatterne på grund af stigende efterspørgsel, så ved vi jo også, at det rammer produktionen på et tidspunkt - og det er det, vi ser nu," siger Katrine Vogelsang, fiktionschef på TV 2 og mangeårig tv-producer.

Projekter udsættes og opgives

Ifølge hende giver situationen en kæderække af negative konsekvenser. Når den kvalificerede arbejdskraft ikke er tilstede, bliver produktionerne bemandet af ukvalificeret arbejdskraft og ikke-uddannede ledere. Det betyder dalende kvalitet, eller at medarbejdere overbebyrdes og hopper ud af branchen. I sidste ende kan branchen ikke levere det, der efterspørges, og dermed vil der være spildte indtægtsmuligheder.

Også Det Danske Filminstitut, DFI, der som en del af Kulturministeriet administrerer filmstøtten til danske produktioner, mærker problematikken. Ifølge adm. direktør Claus Ladegaard er kapacitetsproblemet "alvorligt stort" og betyder, at produktioner bliver udsat igen og igen, produktioner lægges ned, og at kvaliteten er truet.

"Vi oplever, at mange medarbejdere på produktionerne står med meget lille erfaringsbaggrund, og vi kan se, at ting bliver udsat og opgivet, før de overhovedet når ind til os, fordi der ikke er kapacitet til at gennemføre projekterne," siger han.

Hvor mange DFI-støttede projekter, som enten er udskudt eller aflyst som følge af kapacitetspres, har DFI ikke overblik over.

Kort rejse til toppen

Tidligere på ugen kunne Jørgen Ramskov, direktør for Producentforeningen, brancheforeningen for film- og tv-producenter, fortælle, at en undersøgelse, der kortlægger problematikken, er på trapperne. Med den i hånden vil Producentforeningen invitere hele branchen til at diskutere løsningsforslag, som skal fremlægges for uddannelsesminister Jesper Petersen (S) - for det er først og fremmest uddannelse, der skal løse problemet, mener han.

Den analyse deler både Katrine Vogelsang og Claus Ladegaard, der begge bifalder idéen om, at samle branchen om problematikken.

"Vi står et sted som branche, hvor vi skal begynde at kigge på os som erhverv, og dermed se på, om fødekæden er bæredygtig. Den her stigende efterspørgsel er ikke en boble. Vi skal tage det dødsens alvorligt, at branchen mangler uddannet arbejdskraft," siger Katrine Vogelsang.

Ifølge hende forsøger TV 2 selv at bidrage i så vidt omfang det er muligt med viden til forskningsprojekter, støtte til uddannelsesinitiativer og ved at tage elever ind i praktik. Men hun understreger, at TV 2 er en indholdsvirksomhed - ikke en uddannelsesinstitution.

"Vi skal finde en bæredygtig, langsigtet løsning, og den vil vi gerne bidrage til som aftager i den anden ende. Men det her problem skal hele branchen løse i fællesskab med staten, som står for uddannelse her i landet," siger hun.

Indledningsvist bør første skridt dog være at få etableret et nyt brancheorgan, som inspireret af Team Danmark i sportsverdenen kan skabe et overblik over situationen og finde frem til de rigtige uddannelsesmæssige løsninger.

"Jeg drømmer om et organ, som på tværs af vores branche kan kigge på, hvad der skal til. Er der uddannelser, som eksisterer allerede, som kan vinkles ind i filmbranchen, er der noget der helt mangler, og hvordan får vi det til at spille sammen," siger hun.

Konkret mener Katrine Vogelsang, der er behov for professionaliserede uddannelser på filmområdet udover de såkaldte A-funktioner, som tæller instruktøren, cheffotografen, klipperen, tonemesteren, manuskriptforfatteren og produceren.

"Det er seks funktioner, men et filmhold består af ca. 40 personer. Så ret beset er resten ikke uddannede. De kan komme med uddannelser, der ligger op ad den funktion, men de er ikke uddannet i filmproduktion," siger hun og tilføjer, at det hidtil har været almindeligt at bevæge sig opad i systemet fra at være runner til at blive produktionsassistent, så koordinator osv.

"Hvis det går i et vist tempo, bliver alle dygtige i takt med, at de får mere og mere ansvar. Men i dag er den rejse fra at være runner til at stå med det økonomiske ansvar som lineproducer blevet meget kort, og der følger kompetencerne ikke altid med," siger hun.

DFI foreslår tre uddannelsesspor

Claus Ladegaard erklærer sig enig i, at branchen skal have et samlende organ, som kan tage teten.

"Det er også min drøm. Vi er efterhånden en stor branche uden samlede uddannelser, så det er enormt nødvendigt," siger han og byder selv ind med forslag til tre uddannelsesspor, der sideløbende skal løse problemet.

Det ene er kortsigtet og handler om systematiseret sidemandsoplæring eller traineeordning ude hos producenterne, så flere får de fornødne kompetencer nu og her. Det forslag kom han også med i Jyllands-Posten i januar 2020, men så ramte corona, og forslaget blev aldrig til noget.

Det andet spor er at etablere en kort lederuddannelse til filmfolk på en eksisterende uddannelsesinstitution.

"Man er nødt til at erkende, at der eksisterer et ret stort ledelsesefterslæb i film- og tv-branchen. Så det at få etableret en kort, fx etårig diplomuddannelse, hvor man tage folk fra produktionsbranchen ind og giver dem en lederuddannelse relativt hurtigt, det tror jeg er vigtigt," siger han.

Ligesom Katrine Vogelsang mener Claus Ladegaard, at det tredje spor skal være langsigtet og handle om at kaste et samlet blik på alle de uddannelser, der kan uddanne til film- og tv-branchen, så det ikke kun er Filmskolen, der er i fokus. Ifølge Claus Ladegaard burde det arbejde være begyndt for flere år siden.

"Skulle man ikke have adresseret det her for både fire og seks år siden – jo, det skulle man faktisk, og det har vi – det gælder både de støttende institutioner og de producerende selskaber – ikke været gode nok til," siger han.