Youtuber Albert Dyrlund er død i ulykke - 22 år

Albert Dyrlund var influencer og youtuber og er især kendt blandt unge. Han er død i en faldulykke i Italien.
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Youtuberen Albert Dyrlund er død i en ulykke i Italien, hvor han er faldet ud over en skrænt. Han blev 22 år.

Det fortæller hans mor, Vibe Jensen, til Ekstra Bladet.

"Jeg kan bekræfte, at han er død."

"Familien er i dyb sorg," siger hun til mediet og understreger, at familien har brug for tid til at sørge. Hun beder derfor om, at familiens privatliv respekteres.

Udenrigsministeriet bekræfter over for avisen, at en dansker er omkommet i Italien. På grund af tavshedspligt kan ministeriet ikke komme sagen nærmere.

Albert Dyrlund er især kendt blandt unge danskere. På Instagram har han 224.000 følgere, mens det på YouTube er 168.000.

Youtubestjernen er også kendt fra film med hovedrollen i "Team Albert" fra 2018. Her følger man gymnasieeleven Albert, der vil gå sine egne veje.

Han gør oprør mod blandt andet skole og forældre for at blive en, der underholder hele verden gennem YouTube. Men undervejs på rejsen er han ved at miste gode venner.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også