Discovery+ rykker ind som tilkøb hos Telia

Telia introducerer streamingtjenesten Discovery+ til sit samlede underholdningstilbud, hvor kunder kan tilkøbe tre forskellige streamingpakker til nedsat pris.
Foto: Manuel Balce Ceneta/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Manuel Balce Ceneta/AP/Ritzau Scanpix

Telia-kunder kan fra mandag tilkøbe streamingtjenesten Discovery+ for 10 kroner under markedspris. Det oplyser Telia i en pressemeddelelse.

"Med lanceringen af Discovery+ giver vi vores kunder endnu flere fordele, hvilket er helt i tråd med vores ambition om at kunne tilbyde de mest populære streaming- og underholdningsløsninger" siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for Telias privatforretning, i meddelelsen.

Aftalen mellem Telia og Discovery giver kunder hos Telia adgang til de tre forskellige pakker "Underholdning", "Underholdning+Live" og "Sport", som indeholder et miks af Discoverys 11 tv-kanaler. Prisen bliver henholdsvis 69 kr., 89 kr. og 139 kr. om måneden, hvilket er 10 kr. billigere end markedsprisen.

Telia-kunder kan desuden få gratis adgang til pakken "Underholdning+Live" i tre måneder.

Med aftalen bliver Discovery+ føjet til Telias kundetilbud inden for tv og underholdning, som i forvejen omfatter tjenesterne HBO og Spotify.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også