Svensk streamingtjeneste med musikdokumentarer lancerer i Danmark

Optagede koncerter og dokumentarer om musikere bliver kerneindhold hos streamingtjenesten Staccs, som fra mandag kan tilgås på dansk grund for en pris på 89 kr. om måneden.
Svensk streamingtjeneste med indhold med og om musik rykker ind i Danmark. | Foto: Staccs/presse
Svensk streamingtjeneste med indhold med og om musik rykker ind i Danmark. | Foto: Staccs/presse

Den svenskfunderede streamingtjenesten Staccs, som fokuserer på tv-indhold med og om musik, er nu tilgængelig i Danmark. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Vores drivkraft har fra dag 1 været at gøre uforglemmelige optagede koncerter og musikdokumentarer tilgængelige for musikelskere som os selv. I dag går vi live i Danmark, og det har vi virkeligt set frem til," siger Jonas Sellberg, medstifter af Staccs.

Prisen for et abonnement bliver 89 kr. om måneden. I forbindelse med lanceringen kan et årsabonnement købes for 499 kr. Dermed lægger Staccs sig i et prisleje, hvor flere andre streamingtjenester også befinder sig. Netflix koster mellem 79 og 129 kr. om måneden, HBO koster 99 kr. om måneden, og Discovery+ koster fra 79 kr. om måneden.

Abonnementskronerne vil tilfalde artister, rettighedshavere og Staccs ud fra en fordelingsnøgle, hvor rettighedshavere og musikeres betaling afhænger af, hvor meget deres indhold bliver set og hørt på tjenesten.

"Ved at digitalisere opdaterede koncerter og gøre dem tilgængelige i premium kvalitet håber vi at kunne skabe en helt ny indtjeningsmulighed for artister og rettighedshavere, hvor det er brugernes engagement med vores indhold, der definerer, hvor pengene ender," lyder det fra adm. direktør Anders Tullgren.

Sideløbende med den danske lancering udvider tjenesten også til Norge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også