Biografer håber at falde ind under sommerens hjælpepakke

Regeringen har afsat 315 mio. kr. i en sommerhjælpepakke til kultur- og idrætsområdet. Sidste år blev biografer forbigået, da der blev afsat sommerhjælp til kulturlivet. Direktør håber, at politikerne i år får tænkt branchen med.
Foto: Danske Biografer
Foto: Danske Biografer

Da der sidste år blev sammensat en hjælpepakke til kulturlivet, blev landets biografer afvist i døren til at blive en del af gruppen, der kunne modtage hjælp. Med den nye sommerhjælpepakke, der blev offentliggjort torsdag, håber brancheorganisationen Danske Biografer, at branchen i år ikke bliver forbigået, siger direktør Lars Werge til Berlingske.

"Man gav (i 2020, red.) halv pris på billetter til museer, cirkus, og teatre, men ikke biografer, hvilket vi senere fik at vide var en fejl. Hvis man laver noget tilsvarende i år, går jeg ud fra, at biograferne er med," siger Lars Werge til avisen.

Han foreslår i øvrigt, at midlerne i hjælpepakken bliver brugt til at lette nogle af biografernes økonomiske byrder, fordi de stadig ikke kan fylde salene op på grund af afstandskrav, eksempelvis ved at betale biografernes udgifter til rettighedsorganisationen Koda.

Konkret er der blevet afsat 315 mio. kr. i sommerhjælp til aktører på kultur- og idrætsområdet, som stadig er økonomisk presset af coronapandemien og dertilhørende begrænsninger og afstandskrav. Hvordan midlerne fordeles, og hvem der kommer på listen over støttemodtagere, er ikke vedtaget endnu.

Regeringen vil kickstarte kulturliv med 315 mio. kr. 

Biograferne genåbner til lavsæson men med flere film

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også