CPH Dox rykker fra streaming til biografsalene

De sidste seks dages dokumentarfilm på årets CPH Dox vil foregå i Københavns biografsale i stedet for via streaming, og det glæder festivalens programchef.
Hos CPH Dox glæder man sig over igen at kunne vise festivalens dokumentarfilm i biografsale for første gang siden 2019. | Foto: Emil Hartvig/Copehagen Film Festivals
Hos CPH Dox glæder man sig over igen at kunne vise festivalens dokumentarfilm i biografsale for første gang siden 2019. | Foto: Emil Hartvig/Copehagen Film Festivals

Torsdag kan danske biografer slå dørene op til oplevelser på det store lærred, og CPH Dox udnytter muligheden for at rykke de sidste seks dages festival ind i københavnske biografsale. Det skriver Berlingske.

Filmfestivalen åbnede d. 21. april årets program via streaming, og selvom det har gjort festivalen tilgængelig for et bredere publikum online, glæder det programchef Niklas Engstrøm, at dokumentarentusiaster nu kan se filmene sammen.

"Vi har glædet os helt vildt til at fejre genåbningen af biograferne. Det har været en lang og hård nedlukning, der har fået os alle til at længes efter de store, fælles oplevelser, man kan få i biografmørket,"siger Niklas Engstrøm til Berlingske.

Biografåbningen betyder samtidig, at der torsdag bliver lukket for streamingadgangen til festivalfilmene, skriver CPH Dox i en meddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også