Disney-chef er klar til at udfordre andre streamingtjenester i Danmark

Med udvidelsen af indholdet på Disney+ i næste uge, forventer koncernens chef for Norden, at det kan skubbe andre streamingtjenester ud af underholdningsbudgettet hos danskerne.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714

Om få dage udvider den amerikanske underholdningsmaskine sin streamingtjeneste i Danmark med sektionen Star, og det forventer Disneys direktør for Norden og Baltikum vil få flere brugere til at vælge Disney+ frem for konkurrerende tjenester. Det skriver Berlingske.

"I Norden findes 10-14 betalingsstreamingtjenester – både stærke lokale, stærke nordiske og stærke internationale. Det er klart, at konkurrencen bliver sværest for de tjenester, der ikke har eget indhold, for mange af de store laver om på eller – som os – introducerer nyt," siger Hans van Rijn og tilføjer, at det vil få "ganske tydelig" indflydelse på markedet, og det nok ikke er alle, der kan få en fornuftig forretning ud af det.

Disney sendte sin streamingtjeneste i markedet i Norden, herunder Danmark, i september og har siden fået plads hos 16 pct. af de danske husstande ugentligt ifølge DR's rapport Medieudviklingen 2020.

Med lanceringen af Star, der er målrettet det voksne segment og bl.a. inkluderer flere end 300 film og serier fra bl.a. 20th Century Studios, bliver prisen for tjenesten også hævet fra nuværende 59 kr. månedligt til 79 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også