Første danske spillefilm nomineret siden 2014: "Druk" er i spil til en Golden Globe

Thomas Vinterbergs drama "Druk" og Susanne Biers miniserie "The Undoing" er blandt de nominerede til en Golden Globe.
Thomas Vinterberg (tv) er for tredje gang Golden Globe-nomineret for en film - lige som "Jagten" har den seneste "Druk" Mads Mikkelsen (th) i hovedrollen. | Foto: Martin Lehmann/Politiken
Thomas Vinterberg (tv) er for tredje gang Golden Globe-nomineret for en film - lige som "Jagten" har den seneste "Druk" Mads Mikkelsen (th) i hovedrollen. | Foto: Martin Lehmann/Politiken
AF RITZAU/MEDIAWATCH

Den danske spillefilm "Druk" af instruktør Thomas Vinterberg er blevet nomineret til en Golden Globe i kategorien Bedste Udenlandske Film.

Det har Hollywood Foreign Press Association, der står bag den amerikanske prisuddeling, netop offentliggjort.

Det er første gang siden 2014, at en dansk spillefilm nomineres til en Golden Globe-pris. Den gang var det filmen "Jagten", der også er instrueret af Thomas Vinterberg.

I 2011 vandt filmen "Hævnen" af instruktøren Susanne Bier kategorien. Tidligere har "Pelle Erobreren" af Bille August vundet i 1989.

Thomas Vinterberg glæder sig over nomineringen.

"Vi har ventet i spænding, og derfor bare glade og lettet. Så vi er bare i ret godt humør lige nu," siger Thomas Vinterberg.

Tidligere har Vinterberg været nomineret med filmene "Jagten" og "Festen".

Ud over "Druk" er miniserien "The Undoing", som Susanne Bier har instrueret for streamingtjenesten HBO også nomineret til en Golden Globe, men i kategorien Bedste Miniserie.

Prisuddelingen afholdes i år 28. februar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også