
Disney stiger med 2,5 pct. i formarkedet, efter at medie- og underholdningsmastondonten har skåret lønninger og bonusser i kølvandet af pandemien.
Det skriver Bloomberg News.
Lønnen for bestyrelsesformand Bob Iger er sidste år skåret med 56 pct. til 21 mio. dollar.
Det skal dog tilføjes, at han var koncernchef frem til februar sidste år, hvor han overgav rorpinden til Bob Chapek, der "kun" tjente 14,2 mio. dollar, hvilket er en af de laveste lønninger for en topchef i Disney i mere end et årti.
Bob Iger tjente til sammenligning 21,9 mio. dollar i 2006, der var hans første fulde år som topchef.
Bonusserne blev elimineret for koncernens højst lønnede chefer. Lønningerne var påvirket af, at selskabet ikke nåede nogle performancemål.
Disneys salg faldt med 2,8 pct. sidste år til 65 mia. dollar.
/ritzau/FINANS
Mere fra MediaWatch
Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise
En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.