DEBAT | De politiske partier bag Forståelsespapiret vil “styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold”. Samtidigt har Socialdemokratiet slået fast, at der efter aflysningen af de sidste besparelser på DR ikke er flere penge til rådighed i medieforhandlingerne. Alt er allerede brugt, først i 2023 og 2024 kommer der nye penge til.

Imidlertid er det muligt allerede nu at styrke public service ved at indføre en streamingsafgift (som Producentforeningens direktør Jørgen Ramskov gør opmærksom på i sit indlæg på MediaWatch 7. januar) og samtidig oprette en ny tv-fond. Det skal vi forklare nærmere.

Streamingafgift kan give 123 mio. kr.

Det er muligt for Danmark at pålægge egne streamingstjenester en afgift, og hvis det sker, kan vi også gøre det i forhold til udenlandske tjenester, der sender programmer til danske forbrugere. Afgiften beregnes som en andel af omsætningen i Danmark. DR har ingen omsætning og er derfor ikke berørt af ordningen, men det vil TV 2 Play være.

Ifølge Deloittes grundige rapport om streamingstjenester fra 2020 var der i 2018 et marked i Danmark på 2,5 mia. kr. for streaming. Heraf stod de streamingtjenester, der selv producerer eller får produceret indhold, for 70 pct. eller 1,75 mia. kr. TV 2 Play havde ifølge Deloitte 550 mio. kr. i omsætning. Hvis der pålægges en afgift på 5 pct. eller på 7 pct.  (som Producentforeningen har foreslået) på hele omsætningen, bliver der henholdsvis 86 mio. kr. eller 123 mio. kr. til rådighed, hvoraf TV 2 kommer med 28 mio. kr. ved 5 pct. og 39 mio. kr. ved 7 pct.

Tilfører flere penge til dansk public service

For at styrke dansk public service foreslår vi nu følgende. Den nuværende public service-pulje, nedlægges, og de penge, der er afsat (godt 47 mio. kr. årligt, red.), tilføres for fremtiden DR. Herved kompenseres DR en smule for de nedskæringer, der allerede er gennemført, uden at DR dog når fordums økonomiske styrke. I stedet for den gamle pulje oprettes en tv-fond på de årlige 86 mio. kr. ved 5 pct. i afgift eller de 123 mio. kr. ved 7 pct.

Denne fond kan søges af alle streamingstjenester, også af DR. Betingelserne er iflg. EU-reglerne, at virksomheden selv kommer med 50 pct. af udgifterne til produktionen, og at der anvendes uafhængige entrepriseselskaber. Herved tilføres der flere penge til de private producenter, end det i dag sker via public service-puljen.

Hvad er da fordele og ulemper ved dette forslag? For det første tilføres der flere penge til dansk public service, og det sker uden, at finansloven bliver belastet med nye udgifter. For det andet får DR dels et direkte tilskud, dels mulighed for at søge nye penge i tv-fonden. For det tredje øges midlerne, der tilføres entrepriseselskaberne. Altså tre fordele.

Begrænser direkte støtte til globale spillere

Men for det fjerde er der den ulempe for public service, at TV 2 svækkes, idet virksomheden skal bidrage til den nye tv-fond – det er vilkårene for at være abonnementsbetalt, men dog får mulighed for at søge midler i fonden på lige fod med andre. Og for det femte begrænses statens direkte støtte til de udenlandske streamingsvirksomheder (Netflix, HBO, ViaPlay, Disney, osv.), idet de herefter alene kan søge den fond, som de selv er med til at finansiere.

Man kan diskutere, om det er en fordel eller en ulempe. Men hvorfor skulle den danske stat yde støtte til disse multinationale selskaber, der næppe føler meget for den danske kultur og det demokrati, som statsstøtten skal understøtte? Vi kan af hensyn til statsstøttereglerne ikke udelukke dem fra streamingspengene i tv-fonden, men vi kan lukke den statsbetalte gavebod i public service-puljen ved at nedlægge den og give pengene til DR.

Altså på en gang en klar styrkelse af public service og af privat produktion i Danmark. Kan det gøres bedre, når der ikke er nye penge fra staten?