DR's streamingtjeneste overhalede Netflix i december

DR's streamingtjeneste lokkede flere danskere til i december, end Netflix gjorde, viser undersøgelse.
Julefeber var DR's bud på en julekalender i 2020. | Foto: Eddie Klint, DFF
Julefeber var DR's bud på en julekalender i 2020. | Foto: Eddie Klint, DFF

I løbet af efteråret har flere og flere danskere benyttet sig af DR's streamingtjeneste, og det kulminerede i december, da DRTV havde flere besøgende end Netflix. Det skriver Politiken på baggrund af spørgeundersøgelser, Kantar Gallup har lavet for DR.

48 pct. af alle danskere over fire år var i løbet af en uge i december forbi DRTV, mens Netflix fik besøg af 45 pct. af danskerne. Det er første gang nogensinde, at DRTV ligger over Netflix i sådan en måling, skriver Politiken.

TV 2 Play har også oplevet konstant fremgang i efteråret. 26 pct. af danskerne over fire år var i december omkring TV 2-streamingtjenesten. YouTube er højdespringer. 51 pct. af danskerne besøgte således videoplatformen i december.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også