Instruktør: Dansk ungdomsfiktion halter efter

Store mediehuse bør involvere de unge mere, når de producerer ungdomsfiktion, ellers rammer de skævt, mener instruktør.
Jonas Rivigs ungdomsserie "Centrum" om unges liv under coronanedlukningen blev bl.a. baseret på input fra unge på Youtube | Foto: Screenshot
Jonas Rivigs ungdomsserie "Centrum" om unges liv under coronanedlukningen blev bl.a. baseret på input fra unge på Youtube | Foto: Screenshot

Dansk ungdomsfiktion bliver skabt for langt fra målgruppen og halter efter internationale produktioner. Sådan lyder kritikken fra den 27-årige prisvindende instruktør Jonas Risvig i Politiken mandag. 

”­- et land som Danmark er meget anderledes end USA, og derfor er der brug for ungdomsfiktion, der afspejler, hvordan det er at være ung i Danmark. Jeg synes, det er for slapt, at vi halter sådan efter i Danmark. Vi svigter også en lang tradition for godt dansk ungdomsindhold – bare tænk på ’Se min smukke navle’ og ’Zappa’. Tidligere var det noget, der virkelig blev prioriteret,” siger Jonas Risvig.

Han er aktuel med ungdomsserien "Grænser" og tidligere har stået bag den roste ungdomsserie "Centrum", der blev produceret i foråret under coronanedlukningen og handler om unges liv under krisen. Begge serier er distribueret på Youtube og er skabt i samarbejde med unge seere og medvirkende.

Jonas Risvig har tidligere produceret dokumentarfilm og serier til unge til bl.a. TV 2 og DR og mener, at de store mediehuse bør involvere unge mere direkte i produktionerne for at ramme målgruppen og understøtte talentudviklingen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også