TV 2 forlænger aftale med badmintonforbund til 2025

En række badmintonturneringer på dansk grund vil til og med 2025 blive vist af TV 2, efter tv-stationen har forlænget aftale med badmintonforbund.
Badmintonspilleren Viktor Axelsen ved Denmark Open i 2019. | Foto: Jens Dresling
Badmintonspilleren Viktor Axelsen ved Denmark Open i 2019. | Foto: Jens Dresling

Det bliver fortsat muligt at følge danske badmintonspillere i hjemlige turneringer på TV 2 Sport og TV 2 Play, da TV 2 har forlænget sin nuværende aftale med badmintonforbundet Badminton Danmark frem til 2025. Det skriver TV 2.

"Badminton har siden fødslen af TV 2 Sport været en kernerettighed for os, og vi glæder os naturligvis over, hvor godt det går de danske spillere både ude i verden og herhjemme," siger TV 2's sportschef, Frederik Lauesen.

Den forlængede aftale gælder fra 1. juli 2022 til 31. december 2025 og dækker turneringerne Victor Denmark Open, RSL DM og RSL Final 4.

Senest har TV 2 Sport bl.a. også forlænget rettighederne til at vise esportsturneringer fra Blast Premier, der i 2021 spilles syv af i løbet af året.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også