Brian Laudrup er snart fortid i Unibet-reklamer

Det udskældte samarbejde mellem den tidligere fodboldspiller Brian Laudrup, der også har en rolle som fodboldkommentator, og Unibet stopper ved årsskiftet.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tidligere fodboldspiller og nuværende fodboldkommentator Brian Laudrup og bettingselskabet Unibet stopper samarbejdet ved udgangen af 2020, skriver B.T.

"Vi er endnu ikke afklarede i forhold til, i hvilken retning vi skal gå, men vi er ikke tonedøve i forhold til holdningerne om kendte mennesker i spilreklamer, og vi tager selvfølgelig samfundsforholdene i betragtning, når vi lægger retningen for vores fremtidige markedsføring," siger Kim Olesen, general manager hos Unibet, til B.T.

Brian Laudrups samarbejde med Unibet har flere gange været genstand for kritik. Det har det, bl.a. fordi den tidligere fodboldspiller også arbejder som kommentator hos Discovery Networks, der har rettighederne til bl.a. det danske herrelandshold i fodbolds kampe.

Regeringen vil stoppe Unibets brug af Brian Laudrup

Advokat: Bettingreklamer med Laudrup er i strid med loven 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også