MediaWatch

DFI: Vi burde have undersøgt klage over filminstruktør

I 2017 modtog Det Danske Filminstitut en klage over filminstruktør Feras Fayyad, men alligevel modtog instruktøren støtte til dokumentarfilm. Instituttet burde have undersøgt klagen, erkender direktør.

Den syriske filminstruktør Feras Fayyad står bl.a. bag Emmy-vinder "The Cave". | Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

Det Danske Filminstitut (DFI) gav støtte til den syriske filminstruktør Feras Fayyads dokumentarfilm "The Cave", selvom man forinden var blevet bekendt med en klage i 2017 over instruktøren fra en sydkoreansk filmfestival i Seoul. Og netop den klage burde man have undersøgt, lyder det fra DFI's direktør, Claus Ladegaard, til Berlingske.

"Ja, han har modtaget støtte, og jeg vil egentlig sige, det var en korrekt beslutning, at vi ikke foretog os yderligere på baggrund af en uoplyst sag, som Filminstituttet ikke var en del af. I lyset af det, som siden er sket, må jeg dog erkende, at det ikke var en fornuftig beslutning. Vi burde have undersøgt henvendelsen fra festivalen i Korea," siger han til Berlingske.

Feras Fayyad er i den seneste tid blevet anklaget for seksuelle krænkelser over for tidligere medarbejdere. Klagen fra den sydkoreanske filmfestival i 2017 skulle ifølge Berlingske være af lignende karakter.

Senest har medieorganisationen International Media Support (IMS), der også bl.a. har støttet Feras Fayyads dokumentarfilm "The Last Men in Aleppo" og "The Cave", sat en stopper for alt potentielt samarbejde med Feras Fayyad i fremtiden på baggrund af den aktuelle situation.

Mere fra MediaWatch

Facebook lancerer podcast-funktion

Podcastproducenter får en ny kanal at nå potentielle lyttere på, når den sociale medieplatform i næste uge introducerer en særskilt podcast-funktion.

Journalisthøjskolens rektor stopper

Trine Nielsen vil have mere tid til andre bestyrelsesopgaver, herunder sin nye formandspost for Det Danske Filminstitut, og træder derfor tilbage som rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Prorektor konstitueres på posten, og jagt på ny rektor indledes efter nytår.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs