Telia noterer 12.000 flere tv-kunder efter skift i opgørelse

Antallet af tv-kunder voksede markant for Telia i andet kvartal. Det skyldes dog ikke en ekstraodinær kundetilgang, men et nyt rapporteringssystem.
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Et it-skifte har med ét gjort Telias danske tv-forretning ikke så lidt større end hidtil troet målt på antal kunder. Det skriver Finans.

33.000 tv-kunder kunne Telia notere sig i det seneste kvartalsregnskab, og det var en stigning på 12.000 eller 57 pct. i forhold til 1. kvartal. Den bemærkelsesværdige vækst skyldes dog ikke, at 12.000 flere valgte Telia i kvartalet,men at Telias danske forretning har indført et nyt it-system til rapporteringen i finansafdelingen.

"Det har vist sig, at der har manglet rapportering på en række tv-abonnementer, så vi har rapporteret for få tv-kunder," forklarer pressechef i Telia, Mads Houe, om ændringen til Finans.

Telia har de seneste tre år oplevet en nedgang i antallet af tv-kunder. I 1. kvartal 2018 noterede selskabet 30.000 danske tv-kunder. Det tal var i 1. kvartal i år faldet til 21.000 - inden den nye rapportering samlede op på den blinde vinkel i kundebasen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også