DR trækker kritiseret explainervideo om skattely tilbage

Efter kritik af en video, der skulle gøre især yngre brugere klogere på, hvad skattely er, har DR fjernet videoen igen og erkendt, at den var misvisende.
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Fire dage efter, DR lagde en explainervideo om skattely på hjemmesiden dr.dk, har DR Nyheder valgt at trække videoen, der havde overskriften "Sådan fungerer skattely" tilbage. Det skriver Berlingske.

"Den (videoen, red.) indeholder faktuelle fejl og forsimplinger, der ender med at efterlade et samlet set misvisende indtryk. Det skulle være fanget i vores redaktionelle proces, og det er dybt beklageligt, at det ikke er sket," udtaler DR's nyhedschef, Thomas Falbe, i et tweet fra DR om beslutningen.

Skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Jacob Ravn, langede i weekenden ud efter DR på Twitter og i Berlingske og kaldte videoen, der er henvendt til unge, fyldt med fejl og grove forsimplinger og opfordrede DR til at trække den tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også