USA behandler store medier fra Kina som ambassader

Kina advarer om, at landet vil svare igen, hvis USA ikke stopper sine anfald mod de kinesiske medier i landet.
Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/AFP

USA vil fremover behandle fire af Kinas store medier som udenlandske ambassader, da de ifølge amerikanerne er talerør for det kommunistiske styre i Beijing.

Beslutningen ventes at forværre det i forvejen spændte forhold mellem verdens to største økonomier.

Ifølge David Stilwell, USA's topdiplomat i Østasien, omfatter den amerikanske beslutning Chinas Central Television, China News Service, Folkets Dagblad og Global Times, som han kalder "propagandamedier under det kinesiske kommunistpartis kontrol".

"Partiet har fuld redigeringskontrol over deres indhold," siger han.

De ni statsdrevne nyhedsmedier i Kina skal fremover oplyse detaljer om deres medarbejdere i USA og om opkøb af fast ejendom i landet. Deres nyhedsrapportering fra USA vil ikke blive berørt.

I en første reaktion tirsdag svarer Kina, at landet må svare igen, hvis Washington ikke stopper sine angreb på kinesiske medier i USA.

Fem andre kinesiske medier blev udsat for en lignende kritik og reaktioner fra USA's side i februar.

Har udvidt diplomater

Kina har udvist over et dusin amerikanske diplomater som følge af striden.

"Vi opfordrer indtrængende USA til at indstille sin koldkrigs-mentalitet... I modsat fald har Kina ikke andet valg end at finde et passende svar," siger det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Zhao Lijian.

Den fortsat skærpede tone mellem Washington og Beijing blev understreget, da et forsøg på at få en dialog i gang slog fejl. USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, og den kinesiske topdiplomat Yang Jiechi skulle have mødtes på Hawaii tidligere i denne måned.

Under coronakrisen, hvor de kinesisk-amerikanske relationer har været særdeles anspændte, har de to lande ikke ført samtaler på højt diplomatisk niveau.

Pompeo har været en af de fremmeste kritikere af Kina i USA's regering. Han har for nylig sagt, at Kina "i sandhed" er "fjendtligt" over for USA. Han har også fremført en teori om, at coronavirusset kommer fra et kinesisk laboratorie.

/ritzau/AFP

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også