Nent om besparelser: Nødvendigt at handle nu

Stilstanden i sportens verden har fået tv-selskabet bag TV3 og Viaplay til at bebude besparelser for næsten en halv milliard kr. Det handler om at være proaktiv, siger topchef, der bl.a. vil spare på programindkøb.
Anders Jensen, adm. direktør, Nordic Entertainment Group. | Foto: PR/NENT
Anders Jensen, adm. direktør, Nordic Entertainment Group. | Foto: PR/NENT

Coronakrisen fik fredag tv-koncernen bag TV3 og Viaplay til at melde besparelser ud for 475 mio. kr. efter stribevis af sportsligaer, som Nent har investeret i tv-rettighederne tli, er blevet udskudt.

Ud over huller i programfladen presser udviklingen reklameomsætningen, der udgør omkring 25 pct. af Nents omsætning, og det har gjort tiltagene nødvendige, siger topchef Anders Jensen, til det norske branchemedie Kampanje.

"Dette påvirker os, men hvis vi ikke gør noget, vil det blive alvorligt. Det bedste, vi kan gøre for at stå styrket, når dette går over, er at være proaktive og handle nu," siger Anders Jensen til Kampanje.

Ifølge Kampanje skal de største besparelser på mellem 135-200 mio. kr. findes i programindkøbet til TV3-kanalerne, mens indkøbene til streamingtjenesten Viaplay fredes. Omkring 135 mio. kr. findes ved at sløjfe bonusser til ledelsen og endeligt har Nent foreslået at droppe udbyttet på 7 kr. per aktie for 2019. Den sidste del af besparelserne skal findes på bl.a. salgs- og marketingbudgetter.

Ud over besparelserne har Nent stoppet betalingen for rettigheder til sportskampe, der bliver udskudt eller aflyst. Nent har bl.a. rettighederne til Champions League, Premier League og Superligaen samt Formel 1 og golfturneringen PGA Touren.

Coronakrise sender Nent ud i trecifrede millionbesparelser

Nent stopper betalinger for udskudt sport 

Nent sænker prisen for Viaplay-sportspakke og sår tvivl om økonomisk målsætning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også