Europæisk melodigrandprix aflyst grundet coronavirus

Holland skulle have været vært for Eurovision 2020 16. maj. Men nu er sangkonkurrencen, som DR traditionelt sender, aflyst.
Ben & Tan vandt for nyligt det danske Melodi Grand Prix med sangen "Yes". | Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ben & Tan vandt for nyligt det danske Melodi Grand Prix med sangen "Yes". | Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det europæiske melodigrandprix Eurovision 2020 aflyses grundet coronavirus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sangkonkurrencen skulle have været afholdt i Rotterdam i Holland 16. maj med to forudgående semifinaler 12. og 14. maj. Liveshowet trasmitteres traditionelt på DR.

"Det er med dyb beklagelse, at vi aflyser Eurovision Song Contest 2020," skriver European Broadcasting Union (EBU), der står bag arrangementet og som DR er en del af, på hjemmesiden eurovisionworld.com.

Arrangøren skriver, at det har været en svær beslutning at træffe, men at det er nødvendigt i den nuværende situation.

Planen er ifølge EBU at skubbe årets udgave af Eurovision til 2021, som så vil blive afholdt i Rotterdam.

Holland har ligesom mange andre lande indført restriktioner for forsamlinger for at mindske spredningen af coronavirus.

Der er således indført forbud mod forsamlinger på 100 personer og derover. Det gælder i første omgang marts måned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også